Åbningstider

Varehuset
Mandag-fredag

Kl. 8.00 - 20.00

Lørdag/søndag Kl. 8.00 - 18.00
Bagerudsalget
Mandag-fredag Kl. 7.00 - 20.00
Lørdag Kl. 7.00 - 18.00
Søndag Kl. 8.00 - 18.00
Fiskebutikken
Mandag Lukket
Tirsdag-torsdag Kl. 8.00 - 18.00
Fredag Kl. 8.00 - 19.00
Lørdag Kl. 8.00 - 16.00
Søndag Lukket

Kvickly har lukket 1. januar - skærtorsdag - Langfredag - Påskedag - 2. Påskedag - St. Bededag - Kr. Himmelfartsdag - Pinsedag - 2. Pinsedag - Grundlovsdag - 24. december samt 1. og 2. juledag.

Bestyrelsens Beretning 2009

Et vanskeligt år!

Dette udtryk vil nok blive brugt på generalforsamlinger i mange selskaber, når der ses tilbage på 2009.

Det gælder også for brugsbevægelsen, men historisk set har Coop og brugsforeningerne klaret sig godt i dårlige tider, og det er også tilfældet denne gang.

Vi vil gerne have at vores butikker er meget flotte, og vi vil gerne kunne behandle vores kunder og medarbejdere godt.

Men realistisk vurderet kan 2010 godt gå hen og blive et barskt år, så det kan blive svært at leve fuldt op til alle idealer. Så længe arbejdsløsheden vokser er forbrugerne forsigtige i deres forbrugsadfærd.

Den økonomiske krise har givet discountbutikkerne medvind, for danskerne er blevet mere prisbevidste og går efter billige varer.

Der kan både Brugsforeningerne og Coop godt være med på banen, da der er et stort udvalg af prisbillige varer i vores sortiment, nemlig xtra varerne.

Varer der giver forbrugerne mulighed for at foretage et valg.

 

Årsresultat.

År 2008 gav et omsætningsresultat på 186mio.kr. før moms hvilket gav et overskud på 1,5 mio. kr. men da vi udbetalte 2,3 mio. kr. i dividende landede vi med et minus på bundlinien selv om det var et rigtigt godt år.

Til trods for den begyndende finanskrise.

I 2009 har vi også haft et godt år, men er stadig påvirket af ekstra håndværkerudgifter, som følge af ombygningen i 2008.

Så vores omsætningsresultat i 2009 blev 196,170,000kr, Vi skal af med 2,490,000.kr. i dividende, så vi lander på et slutresultat på minus 106.114,- kr. Men det vil vores varehusdirektør Ole Bigler komme meget mere ind på lidt senere.

 

Direktørskifte.

Lillerød brugsforenings direktør Bjarne Jørgensen valgte at gå på pension d.31 maj 2009, efter 11 gode år i Kvickly Allerød.

Der var rigtig mange der mødte op til hans afskedsreception for at sig ham tak for en god indsats i forretningen.

Den 1.ste juni 2009 fik Lillerød brugsforening så en nye varehus direktør Ole Bigler.

Ole Bigler kom fra en stilling som varehuschef i Kvickly Farum, hvor han var i 9 år.

Ole har været bosiddende i Allerød de sidste 17 år, og er nok allerede kendt af mange her i byen.

Ole er glad for at sætte sig i direktørstolen efter Bjarne Jørgensen, som efterlader sig en særdeles velfungerende forening/forretning, både hvad angår personale, kunder og økonomi.

Hans stil er at være meget synlig i butikken, både i forhold til personale og kunder.

Ole Bigler er positiv, glad og en meget dygtig leder, og vi er i bestyrelsen meget tilfredse med vores valg.

Lillerød Brugsforening er en selvstændig forening, der er medlem af FDB og handler med Coop som ejes af FDB.

 

Ansvarlighed.

FDB arbejder for et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug, både globalt, nationalt og i din lokale butik.

FDB vil gerne bidrage til en sundere hverdag hvor alle kan være med. Sundhed som især handler om den mad, vi spiser.

Derfor samler og deler FDB viden, der gør det nemmere for mange flere, at træffe et sundere valg.

Vi påvirker alle miljøet. Alle er bedst tjent med miljøvenlige produkter. FDB støtter derfor projekter og oplysning, der fremmer miljømærkede og økologiske dagligvarer.

Når FDB handler med udviklingslandene, skabes der nye muligheder for dem. Hvis det vel og mærket foregår under ordentlige produktionsforhold og til fair betaling. F.eks. er FDB engageret i projekter, der gør det muligt for danske forbrugere at yde mikro lån til afrikanske farmere, hvis produkter der herefter sælges i vores butikker.

Skovarbejderne i Honduras regnskove støttes i at producere bæredygtige træ produkter, som siden kan købes i butikkerne. Som de eneste på det danske marked, har Coops og brugsforeningernes butikker udelukkende havemøbler med det såkaldte FSC mærke. Men det vil I få meget mere at vide om senere på aftenen, da vi har inviteret en medarbejder fra FDB Brian Sundstrøm, som ved rigtig meget om dette emne.

 

Sundhed.

I mange år har FDB været kendt for at have stærke synspunkter om ernæring og sundhed.

Allerede i januar sidste år tog FDB og Coop forskud på lanceringen af det nye nordiske ernæringsmærke, Nøglehullet.

Nøglehullet er et mærke på varer inden for hver kategori, der er sundere end de andre varer i samme kategori, et mærke der vejleder kunderne i at foretage et sundere valg, der findes nu 275 varer med nøglehulsmærket.

Omkring sundhed havde

Kvickly Allerød først på året i samarbejde med hjerteforeningen, et medlemsarrangement med diætist Trine Zørn, hvilket var vellykket og velbesøgt med ca. 100 medlemmer.

I september udgav FDB” Klimakogebogen” en kogebog med spændende klimavenlige madopskrifter og en række gode råd. Bogen er indtil nu solgt i 17.000 eksemplarer, hvilket er et virkeligt stort salg for en kogebog.

 

Andelskapital.

2009 blev også det første år med FDB´s landsråd som er øverste myndighed.(det erstatter Kongressen). På landsmødet i maj blev valgt en ny bestyrelse til FDB og FDB´s indsats det foregående år blev evalueret. Der blev endvidere vedtaget nye principper for andelskapital i FDB

Det er FDB´s intention at det fra første maj skal være let at forklare hvordan medlemmerne ejer FDB.

Andelskapitalen kommer til at være på 200 kr. for alle nye medlemmer af FDB, der melder sig ind efter 30. april 2010.

Vi er som selvstændig brugsforening medlem af FDB – og vores brugsforening skal fra 1.maj betale 200kr. i andelsindskud til FDB for hvert nyt medlem, vi får. Vi har i bestyrelsen valgt, at ligesom i FDB skal det nye medlem selv betale de 200.kr.

Det er vores helt klare overbevisning, at de nye medlemsfordele, der kommer i år, er mere end 200kr. værd for den enkelte - og medlemmet får i øvrigt de 200 kr. igen hvis han eller hun melder sig ud.

I forbindelse med Landsrådets vedtagelse af den nye Andelskapital, har vi et par enkelte vedtægtsændringer her på generalforsamlingen.

 

Nye Medlemsfordele.

Hen over sommeren vil alle medlemmer få brev om de nye medlemsfordele, som kommer i FDB og Brugsforeningerne. De kaldes for Coopplus. Alle medlemmer vil få et orienterende brev i perioden fra 1 maj til 31 oktober i år.

Over 100.000 medlemmer har i et år testet de nye fordele, der betyder, at man som medlem igen får bonus på alle varer, jo mere man handler i Coop og brugsforeningernes butikker. Den bonus man får er gradueret, det vil sige der er 4 trin og jo mere du handler over 500kr. om måneden, jo flere bonuspoint får man. De opsamlede bonuspoint kan bruges til at købe varer for på hjemmesiden. Til næste år vil det også blive muligt i bestemte perioder at købe med point i sin tilhørsbutik så medlemmer uden internetadgang kan omsætte sine bonuspoint til reelle varer på den måde.

Jeg har været en af de 100.000 testpersoner der har deltaget, vi er kun 2 i husstanden men alligevel har jeg optjent over 1000 kr. på et år. og det er ikke hver gang når jeg har handlet, at jeg har husket at bruge kortet.

 

Dividende.

Når den nye landsdækkende bonus ordning, som vi som medlem af FDB er tvungen til at deltage i, træder i kraft, har vi her i Lillerød brugsforenings bestyrelse talt frem og tilbage om hvad vi vil gøre med de 2 % dividende vi giver i vores forening, det vil det være svært økonomisk at beholde en fast 2% dividende når Coopplus bonussen starter .Nu er det jo ikke så slemt at være tvunget, når det er noget der kommer medlemmerne til gode, så i bestyrelsen, vil vi arbejde på at gøre det rigtig attraktivt at handle i Kvickly Allerød og ideerne er mange,

Der ligger forslag om 10 til 20 % rabat på varegrupper i perioder, en medlems check på 10% flere gange årligt næsten på alle varer, månedens kunde præmie ,kampagner med ekstra plus point, gratis biografture, flere forbruger arrangementer. Ja kun fantasien sætter grænser. Bestyrelsen vil hele tiden arbejde for det, der vil gavne Kvickly Allerød´s 11.167 medlemmer.

De 2% dividende vil stadig gælde året ud, så når den nye bonusopsamling starter hen over sommeren vil det indtil jul give op til 4 % at handle i Kvickly Allerød.

Der er i øvrigt dividende udbetaling lige nu for 2009,enten har i modtaget den eller også er den på vej til jer.

 

Hjemmeside.

En forening med respekt for sig selv må også have en hjemmeside, det har vi arbejdet på i bestyrelsen længe, og en sådan hjemmeside skal være aktuel, og opdateret, det er der også blevet arbejdet en del på, og nu er den der, den hedder www.kvikly-alleroed.dk. Den bliver hele tiden opdateret.

 

Parkering.

Ja nu taler vi igen om parkering.

Parkeringsproblemerne i Allerød kommune er stadig ikke løst, Kvickly Allerød har et stort ønske ”Stadig”, nemlig at vores p.pladser er forbeholdt vores kunder i åbningstiden, der har været megen snak og mange møder hen over året med kommunen, og flere steder i byen er lavet unødvendige restriktive ordninger. Vi håber beboerne i bymidten vil respektere vores ønske om at friholde vores p.pladser i åbningstiderne og benytte de øvrige frie p.pladser i byen.

 

Handelsforeningen i Allerød.

Allerød handelsforening kæmper en hård kamp for at gøre det så attraktivt som muligt for borgerne i Allerød at handle lokalt. Det er en hård kamp ,der bliver færre og færre til at spytte i kassen, det er ærgerligt da det jo er rigtig hyggeligt når en bymidte summer af liv, både i dagligdagen og ved forskellige gadearrangementer. Så lad os håbe der bliver mere engagement og fodslav fremover i foreningen.

Desværre har Irma måtte lukke, og det er jo trist med tomme butikker i gaden.

 

Hjertestarter.

Da Kvickly Allerød er byens største varehus, og vi har mere end 15.000 kunder gennem forretningen hver uge, har vi opsat en Hjertestarter. Den hænger i information, vi har haft 14 medarbejdere på kursus, så de kan yde førstehjælp. Vi håber selvfølgelig ikke vi får brug for den.

Men det er også godt for de øvrige butikker at vide at der centralt i byen findes en hjertestarter.

 

Nye tiltag i Butikken.

Når man får en ny direktør, kommer der jo også tit nogle nye ideer, der bliver set på butikken med nye øjne, og det har også resulteret i nogle forandringer i vores butik.

 

Blomster.

Der er etableret et permanent blomster hjørne i forområdet, det er ikke så stort men det giver mere plads i forområdet og en mere overskuelig blomster afdeling, og mere plads til temaudstillinger i forområdet.

 

Frugt og grønt.

Vi har også fået frugt og grønt ud på gaden, det giver inspiration og liv i gaden.

Det har vi fået rigtig megen positiv respons på .

 

Betjent slagter.

En ny afdeling ved siden af vores delikatesse afd. har også set dagens lys, nemlig en betjent slagterafdeling som giver masser af inspiration og muligheder for at købe nem og lækker mad med hjem, både til familien, gæster og til den enlige der vil have et lækkert nytillavet måltid.

Afdelingen har åbent torsdag, fredag og lørdag.

Den er blevet rigtig godt modtaget af kunderne, og vores slagtere er også glade for at få en snak med kunderne.

 

Fiske afd.

I vores fiskeafdeling har sundhedsmyndighederne bestemt at udsalgsmontren ikke må stå i vinduet, så, der er blevet rokeret lidt om, men der er stadig rigtig mange spændende og sunde fisketilbud til kunderne.

Døren ind fra gaden til fiskebutikken, er nu blevet åbnet, så man kan gå direkte ind og ud fra gaden.

 

Vin afd.

Vanen tro blev der holdt vin aften i november for medlemmerne. Det var Chile vine der var på programmet, og det var som sædvanlig stor interesse for dette vellykkede og spændende arrangement.

Vi har fået ny leder af vin afdelingen, det er Allan Vendelbo, han har overtaget jobbet fra Stine Mikkelsen der er rejst.

 

Jul.

Den lokale julemand var i butikken 4 dage op til jul, trods moderne tider er det stadig populært at have en julemand på besøg.

Som noget nyt kunne alle børn indlevere deres jule sok i butikken, den blev så hængt op i lofter hvilket var sjovt og dekorativt. Den blev fyldt med gode sager, når børnene afhentede den lige inden juleaften.

Traditionen tro var der udskænkning af gløgg og æbleskiver af Direktøren og formanden, den sidste søndag før jul.

 

25.000kr.

Medlemschancen fra FDB, hvor der hver måned blev trukket 40 præmier a`25.000kr. blev vundet flere gange af nogle af vores medlemmer, en måned var der hele 4 af vores medlemmer der vandt.

Desværre ville alle være anonyme.

Medlemschancen er stoppet 31. dec. 2009

 

Varehuset.

Som områdets største varehus, og på landsplan et af de største selvstændige Kvickly varehuse,

Vil jeg i denne beretning, på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at takke vores meget dygtige og engagerede personale, for den store indsats de hver dag yder i butikken.

I ugerne 34-35-36 havde vi en kundetilfredshedsundersøgelse, hvor butiksstandard og service i butikken bliver målt, og der blev givet udtryk for meget stor tilfredshed fra vores kunder, og det er vi rigtig glade for.

 

Butikken har været meget ramt af butikstyveri,(bl.a. kød tyveri for 10.000kr. på 3 uger) sidst på året, derfor har vi sat en vagtordning på, det er ærgerligt at skulle bruge penge på sådan en kontrol, men desværre nødvendigt.

 

Nye tiltag i 2010.

I år 2010 vil der forsøgsvis blive etableret en hurtigkasse til køb af op til 10 varer, (kasse 9)

 

Der vil blive fjernet nogle vægge i isenkram og elektronik bl.a. .

Det er for at give mere udsyn når man går mod kasserne.

Vores vareelevator skal renoveres.

Der vil som følge af ny lukkelov blive flere søndagsåbent.

Og for dem der ikke ved det, kan vores selskabslokale lejes for 3500kr. + 20 kr. pr. kuvert + 60,- kr. pr. dug.

 

Til slut vil jeg takke mine bestyrelses kollegaer for et godt og positivt samarbejde i året der er gået.