Om Kvickly
Lillerød Brugsforening – Kvickly Allerød
Sådan startede Lillerød Brugsforening
Det er slet ingen merkantil overdrivelse at sige, at det egentlige forretningsliv i Lillerød begynder med oprettelsen af Lillerød Brugsforening i 1916, netop på samme sted, hvor foreningens forretning Kvickly i dag ligger. Før 1916 havde der periodevis været forretninger i Lillerød. Det handelsmæssige tyngdepunkt lå imidlertid i Allerød på Prins Valdemars Alle, hvor der var hele to købmandsforretninger. Da disse imidlertid lå i en anden kommune regnedes det for udenbys! Den nuværende Amtsvej dannede grænsen til Blovstrød kommune.