Åbningstider

Varehuset
Mandag-fredag

Kl. 8.00 - 20.00

Lørdag/søndag Kl. 8.00 - 18.00
Bagerudsalget
Mandag-fredag Kl. 7.00 - 20.00
Lørdag Kl. 7.00 - 18.00
Søndag Kl. 8.00 - 18.00
Fiskebutikken
Mandag Lukket
Tirsdag-torsdag Kl. 8.00 - 18.00
Fredag Kl. 8.00 - 19.00
Lørdag Kl. 8.00 - 16.00
Søndag Lukket

Kvickly har lukket 1. januar - skærtorsdag - Langfredag - Påskedag - 2. Påskedag - St. Bededag - Kr. Himmelfartsdag - Pinsedag - 2. Pinsedag - Grundlovsdag - 24. december samt 1. og 2. juledag.

Pretty Woman

I Allerød Bio vil vi meget gerne have lov til at sende en kæmpe tak til alle vores sponsorer, der gjorde tirsdag den 10. august til noget helt specielt for vores mange filmglade gæster.

Derfor denne ’reportage’ om en aften med glamour, romantik og lokal hygge i en stort set udsolgt biografsal.



Billetterne til tirsdagens arrangement var allerede udsolgt da dagen oprandt, men enkelte håbefulde gæster mødte alligevel op, og fik glæde af de få uafhentede billetter.

Men de var ikke de eneste, der var spændte! For Allerød Bios Venner markerede denne aften også en vigtig hjertesag i foreningen:

Vi insisterer hårdnakket på at være en biograf, der sender gæsterne hjem med lidt ekstra i bagagen end bare en filmoplevelse – en holdning, der faldt i god jord hos det talstærke publikum.

Midt i en regnvejrsfuld uge, tittede solen godmodigt frem og varmede både frivillige filmentusiaster og alle gæsterne.

Velkomstdrinks og høje hæle overalt

Den boblende Asti fra Kvickly Allerød blev skænket op til godt 102 forvent-ningsfulde gæster, der fandt stor nydelse i den kølige drik.

Imens beundrede de det overraskende syn af 15 smækre sko, der var fordelt rundt omkring på plakater, på væggene og over cafédisken.

Det var Via Roma Sko, der i sjælden grad gjorde foyeren til et særligt glamourøst sted. Det så helt ærligt fantastisk ud, og gav aftenen et præg af high fashion – hvilket ikke var skudt helt forbi aftenens tema.

Welcome to Hollywood

Lodtrækning i biffen

Med en sal, der stort set kun indeholdt kvinder i alle aldre, indledte vi aftenens alternative indslag: Det store Pretty Woman– lotteri.

For at skabe spænding havde vi linet alle de lækre præmier op foran lærredet, og én efter én blev de præsenteret for publikum, der var vildt begejstrede - og meget utålmodige!

Til lotteriet brugte vi billetternes numre. I bedste bingostil blev der derfor intenst tjekket billetter, hver gang et nummer blev læst op. Og med stor iver røg der 30 gange en begejstret

kvindearm i vejret. (Mændende var repræsenteret i salen - men meget småt)

Og mørket sænkede sig…

Da præmierne var revet væk, var der kun et at gøre: At overlade gæsterne til biografens mørke i selskab med Julia Roberts og Richard Gere. Men ikke førend det kæmpe store bifald til aftenens sponsorer havde lagt sig – det var helt overvældende!

Sponsorerne gør det muligt

Som sponsor har du virkelig været med til at gøre aftenen til noget helt særligt for vores filmglade gæster.

Denne gang havde vi fornøjelsen af at arbejde sammen med nogle af Allerød og Lynges mest imødekommende butikker: Matas, Bog & Idé, Karina Ravn, Kvickly Allerød, PH Design, No 9, Karma, Anna Anna, Frk. Berg, Via Roma Sko, Restaurant Stenbækgård, Karla og Frida, Lynge Slagter & Delikatesse, Trend2.

Tusind tak til jer alle!

Venlig hilsen

Allerød Bios Venner